top of page
Om Havnen
 
Nold's Havn er en lille hyggelig lystbådehavn, som ligger placeret midt på Næstved kanal, mellem Karrebæksminde fjord og Næstved Havn.

På havnen findes dejlige græsarealer, et hyggeligt klubhus og terrasse med bænkesæt til brug for havnens gæster og medlemmer.


 

I nærområdet findes en utrolig dejlig natur, hvor man kan gå lange ture, uden at være langt væk fra by og indkøbsmuligheder. Næstved by har massere af butikker, hyggelige spisesteder samt forskellige dagligvarebutikker.
​
Skulle man have lyst til en tur i biografen, er denne heller ikke langt væk.
​
Det kan også nævnes at turbåden Friheden afgår fra længere oppe af kanalen, og sejler forbi den lille charmerende Havn, Nold's, mod Karrebæksminde og Gavnø.
 
På kanalen kan man også følge med i skibstrafikken til Næstved Industrihavn, der langsomt glider forbi, med skibe fra hele Europa.

Faciliteter
 

Der er strøm og vand på broerne, og adgang til nye toiletter med bad.

 

Badefaciliteter, vaskemaskine og tørretumbler kan anvendes mod betaling med poletter, der købes på havnen. 

 

Havnen har desuden slæbested og bedding. 

bottom of page